Velkommen

Soldater fra 3. Jyske Infanteriregiment 1813. Illustration med venlig tilladelse fra kunstneren, Christian Würgler Hansen

English introduction                                                                                Deutsche Einführung

På ‘Soldaternes viser’ kan du få en introduktion til et spændende univers. Det drejer sig om de danske værnepligtige soldater som var involveret i Napoleonskrigene. Nogle af dem har efterladt en notesbog hvor de har nedskrevet forskellige emner, men først og fremmest viser.

På siden ‘Formål’ fortæller jeg hvorfor jeg mener at det er vigtigt at beskæftige sig med gamle visebøger, og jeg anfører nogle forudsætninger for arbejdet.

Siden ‘Baggrund’ fortæller om baggrunden for notesbøgerne eller visebøgerne som de fremover kaldes. Hvad var det for en tid de fremkom i? Hvordan deltog soldaterne i Napoleonskrigene? Desuden er der en oversigt over anvendt litteratur.

Hvis du klikker på ‘Visebøgerne’, vil du komme til en oversigt over de visebøger som jeg har gennemgået indtil nu, og du kan dykke ned i indholdet.

I ‘Viseoversigt’ findes en samlet oversigt over viserne og en fordeling på typer og sprog. Endvidere vises de gengangere som forekommer i materialet, og de to viser, som findes i flest udgaver, vises i en renskrevet udgave med tillempet nudansk stavning og retskrivning. Endelig findes en oversigt over links til litteratur, hjemmesider mv. hvor de enkelte viser kan findes.

På siden ‘Kontakt’ kan du komme i kontakt med mig, og både ris og ros er velkommen. Og særligt vil jeg blive glad hvis du kan fortælle mig om eksistensen af yderligere visebøger af denne art.

Jeg har fået optaget en artikel i tidsskriftet Skalk 2019:5 som fortæller om mit projekt med nogle eksempler på de forskellige visetyper. Artiklen, som Skalk har copyright på, kan ses her:

General Napoleon — Skalk 2019-5

                                                                                                    Højbjerg, marts 2024

Jens Rasmussen

Eftertryk kun tilladt i uddrag og med tydelig kildeangivelse